Pressemeddelelser / Press Releases
Unge fra 12 nationer i politikerlære:
Skal styrke dansk-arabisk forståelse

Foreningen for Danske-Internationale Kvinder og Mellemfolkeligt Samvirke bag et udvekslingsprojekt, der gennem
kulturel udveksling af unge fra Danmark og Marokko skal styrke den dansk-arabiske forståelse. "De unge, der har
baggrund i 12 forskellige nationaliteter, kan bidrage til at styrke demokratiet som princip og rettighed,"
siger initiativtageren Hakima Lasham Lakhrissi.
---
Mesterlære skal bane vejen: Nogle af fremtidens politikere i Danmark og Marokko skabes gennem et nyt initiativ, som Foreningen
for Danske-Internationale Kvinder (FDIK) med støtte fra  Mellemfolkeligt Samvirke står bag. Fra marokkansk side er Ungdoms- og
Sportsministeriet og Center for Menneskerettigheder i Fes involveret i projektet.
 
"Unge med baggrund i 12 forskellige nationaliteter er i "politikerlære" og skal inden for det kommende år bidrage til at fremme den
dansk-arabiske forståelse ved at styrke demokratiet som princip og rettighed," siger initiativtageren, forkvinde Hakima Lasham Lakhrissi
fra FDIK. Projektet omfatter i alt 40 deltagere fra Danmark og 54 deltagere fra Marokko i alderen 16 til 32 år. Fra Danmark deltager trefjerdedel
med anden etnisk baggrrund end dansk.
 
"De fleste, der deltager fra dansk side i projektet, er fra Vestegnen i hovedstadsområdet, mens de øvrige er fra Jylland og København,"
fortæller Hakima Lasham Lakhrissi.
 
Det arabiske initiativ
---
Der er tale om et udvekslingsprogram, som er finansielt støttet af Mellemfolkeligt Samvirke gennem den såkaldte DENMA pulje. Når
der netop er etableret samarbejde mellem Danmark og Marokko som en indgang til dansk-arabisk forståelse skyldes det bl.a., at de
bilaterale forbindelser mellem Danmark og Marokko blev etableret for mere end 250 år siden. I de senere år er relationerne blevet  styrket
gennem det dansk-marokkanske partnerskabssamarbejde under Det Arabiske Initiativ, Det  har indebåret lancering af flere
samarbejdsprojekter på vigtige reformområder i Marokko. Landet har en befolkning på over 31 millioner, hvoraf knap 30 procent er
under 15 år.
 
"Danmark har som verdens ældste kongedomme og et af verdens ældste demokratier meget at byde den arabiske verden. Vi vil
gerne vise, at Danmark har mange andre sider end de omdiskuterede Muhammed-tegninger. Det er blandt udfordringerne for de danske
unge, der i februar besøger Marokko. De har lige haft besøg af en delegation unge marokkanere og besøgte bl.a. Folketinget og
Københavns Rådhus for at få en indføring i, hvorledes dansk demokrati praktiseres," siger Benedicte Lange, næstforkvinde for FDIK.
 
Skaber rollemodeller
---
"For de unge fra Danmark skal projektet også kunne skabe rollemodeller, så flere danske unge med anden etnisk baggrund kan
se mulighederne i at bruge deres tværkulturelle kompetencer og markere sig i et politisk liv, der bliver mere og mere globalt
i sin vision. De vil dermed også kunne blive "fyrtårne", der bl.a. kan sikre, at flere kvinder med anden etnisk baggrund forstår
betydningen af at bruge deres stemme ved valgene i Danmark," konstaterer Hakima Lasham Lakhrissi, der har udviklet projektet
med næstforkvinde for FDIK, læge og forfatter Benedicte Lange, der har arbejdet i en række arabiske lande og borgerrepræsentant
i Københavns kommune, Margrethe Wivel, der er leder af Indvandrer Kvindecentret i København.
---
Kontakt:
Hakima Lasham Lakhrissi
M. +45 27 34 06 10
E-mail: hakima-l@hotmail.com
www.fdik.dk
Demonstration
 

DF vil øge uligestillingen mellem mænd og kvinder og ”sende kvinderne tilbage til kødgryderne” og svigter vore ældre

Ansatte i den offentlige sektor skal forbydes frihed til at vælge at bære tørklæde. I hvert fald hvis det står til DF. Det får kvindeorganisation til at kalde til demonstration Rådhuspladsen lørdag den 13.marts kl. 14.00 til kl. 15.00

”At ville forbyde kvinder at bære tørklæde i et offentligt erhverv er ikke bare dybt usympatisk og diskriminerende – det er også tudedumt.” Siger Hakima Lasham Lakhrissi, der er en af initiativtagerne til demonstrationen. Hakima er forkvinde i Foreningen for Dansk Internationale kvinder og bestyrelsesmedlem i etnisk minoritetskvinders råd – men bærer i øvrigt ikke selv tørklæde.

”Der er så mange forskellige grunde til at kvinder bærer hovedtørklæde. For nogle er det religiøst betinget, og for andre er det simpelthen bare en tradition – ligesom det var for de fleste etnisk danske kvinder for en generation eller to siden. Men hvorfor søren skal det diskvalificere dem fra at bidrage til det danske samfund, som de ser sig selv som en del af?” Spøger Hakima.

”Nu har man arbejdet målrettet på at inddrage kvinder på arbejdsmarkedet, og det er faktisk begyndt at lykkes, og det er rigtig godt for vi har brug for disse kvinder, der i høj grad tager sig af vore gamle.” Siger Hakima og fortsætter bitter: ”Og så komme DF og forsøger at ødelægge det gode arbejde. DF skader kvindernes ligestilling, de skader de mange ældre, der har brug for deres pleje og ikke mindst skader de integrationen.” Slutter Hakima

For yderligere oplysning om demonstrationen kan rettes til Hakima Lasham Lakhrissi på tlf 27340610

Demonstration

 


DF (Danish People’s Party) will increase inequality between women and ‘send women back to the pots’ and let down the elderly.

 

The public sector employees should be forbidden the freedom to choose to wear a headscarf. That seems to be the standpoint of the Danish People’s Party. This inspired women’s associations to organize demonstrations on Saturday, March 13th, at 2 p.m. at the Copenhagen ’s Town Hall Square .

“To wish to forbid women to wear headscarves in the public sector is not only highly unsympathetic and discriminatory – but also not very clever.” – says Hakima Lasham Lakhrissi, one of the demonstration’s initiatives. Hakima is a chairwoman of Danish – International Women and the board member of Ethnic Minority Women’s Council. She herself chose not to wear a headscarf. 

“There are so many different reasons for women to wear headscarves. For some it is a matter of religion, and for others it is simply a matter of tradition – in a same manner as it was for the most Danish women for a generation or two ago. But why on earth should these women be discriminated and forbidden to contribute to the Danish society, that they feel they are a part of?” – Hakima wonders.

“Now it has been put a lot of effort into involving women into the work market, and it has started to pay off, and it is an actual fact that we do need these women, that for example, take care of our elderly.” – says Hakima, and continues: “And then enters Danish People’s party and tries to destroy all the good work. DF is damaging gender equality, older people who need attention, and not the least the integration process.” – Hakima concludes. 

For further information about the demonstration, contact Hakima Lasham Lakhrissi on telephone number 27 34 06 10

 

Masser at byde på

Multirkulturelt arrangement i Kongsholmcenmtret søndag


Kvinder med minoritetsbaggrund har masser at byde på. Det fik Hakima Lasham Lakhrissi (spidskandidat for de Radikale i Albertslund) slået fast ved søndagens arrangement i Kongsholmscentret, der både bød på politisk snak, etniske rollemodeller og modeshows og Bollywooddans - alt krydret med marrokanske kager og te og aftensmad.
"Vi havde valgt at sætte fokus på, at etniske minoritetskvinder har masser af kompetencer og masser at byde på, frem for de barrierer som medierne ellers ofte fokuserer på," siger Hakima. "Vi havde derfor inviteret seks kvinder med meget forskellig minoritetsbaggrund og meget forskellig historie og politisk baggrund. Mit håb er at de kan være rollemodeller for andre kvinder."
"Vi havde også udpeget en æresgæst, som har gjort et særligt stort stykke arbejde for etniske minoritetskvinder. Det var Margrethe Wivel, politiker i Københavns Borgerrepræsentation. Og så havde vi modeshow med både indisk, pakistansk og marrokansk tøj. Endelig var der opvisning i seneste Bollywooddans"
"Dagen var en stor succes, og flere sagde til mig, at jeg skulle gentage arrangementet" siger Hakima "Men det har været et stort arbejde, så det får vente lidt. Men jeg er meget glad for de mange mennesker, der viste deres opbakning til vores arrangement, og som talte både lokale gæster, politikere og foreninger fra både Albertslund og resten af Storkøbenhavn."

Albertslund Lokalavis den 19.oktober 2009
Fra venstre; Nadeem Farooq, Lone Loklindt, Margaret Wivel , Hakima, Lisbet Nygaard, Anne Marie Geisler Andersen , Yildiz Akdogan, Abbas Razvi. Bagved stå modellerne som præsenteret marokkanske modeshow .